DA


Teknisk design-elever forvandler hverdagen for skoleklasse

8.A på Munkevængets skole i Kolding får helt nyt klasselokale, efter at en gruppe teknisk design-elever besøgte klassen i forbindelse med en skoleopgave.
Eleverne fra Hansenberg i Kolding havde egentlig kun til opgave at komme med et designforslag til et nyt klasseværelse, men efter at have bemærket behovet for ny indretning, satte de sig for at gøre idéer til virkelighed og skaffe sponsorater, der kunne hjælpe med at give eleverne et godt læringsmiljø.

Vigtigheden af et godt læringsmiljø kan ikke understreges nok! Derfor har SiS valgt at sponsorere en stor del af stolene til det nye klasseværelse og håber på, at 8.A får glæde af stolene mange år frem!