DA


 

SiS er som erfaren SKI-leverandør blevet genvalgt til SKI 50.70 AV-Udstyr

SiS, an i3 solution company, der er en af Danmarks førende leverandører af professionelle løsninger inden for Møbler, tavler og AV-udstyr til undervisningssektoren, er igen blevet udvalgt og godkendt som SKI-leverandør, og skal de kommende 4 år levere AV-udstyr til det offentlige. SIS har vundet aftalen i konsortiet Info-SIS, som er et samarbejde mellem Informationsteknik A/S og SiS, an i3 solution company.

En aftale om kvalitet 
”Ved dette AV-udbud, er der specielt fokus på høj kvalitet, hvilket vi er særdeles godt tilfredse med. Vi er igen blevet valgt som leverandør, da vi tilbyder et bredt produktsortiment fra markedets stærkeste producenter indenfor såvel det obligatoriske som det frivillige sortiment - og ikke mindst til konkurrencedygtige priser. Med denne kombinationen kan vi tilbyde offentlige organisationer og institutioner markedets bedste udstyr samt komplekse løsninger til attraktive priser.” udtaler René Heisselberg Pedersen, Adm. Direktør, SiS, an i3 solution company 

Rammeaftalen SKI 50.70 AV-udstyr har en vurderet værdi på omkring 300 millioner kroner, hvor SIS, an i3 solution company, som erfaren leverandør glæder sig over fortsat at kunne rådgive kunder i forbindelse med køb af bl.a. interaktive tavler og projektorer, skærme samt mere komplekse AV-løsninger via miniudbud.
”Med vores eget i3 produktsortiment og et professionelt samarbejde med Informationsteknik A/S, kan vi, som de eneste på markedet, tilbyde en totalløsning i indretningen af undervisningsmiljøer. Vores strategisk fokus på integration af it i undervisningsmiljøer fortsætter, som vi har gjort i de seneste 4 år. Det er en spændende opgave, vi har foran os, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejdet med vores kunder.” udtaler René Heisselberg Pedersen. 

Kort om rammeaftalen
Rammeaftalen træder i kraft 1. januar 2018 og indgår i Statens Indkøbsprogram. Aftalen dækker derfor både statslige og kommunale institutioners behov for indkøb af AV-udstyr til såvel skoleområdet som administration. SiS, an i3 solution company, er kommet på aftalen i konsortium Info-SIS med Informationsteknik A/S, og sammen skal de være med til at bringe det offentlige helt i front på AV-løsninger.

Kontakt og yderligere information:
Adm. Dir. René Heisselberg Pedersen Tlf: 64410490 Mail: rene.pedersen@sis-as.dk